Kvalitetshåndbog for Energi

Kvalitetshåndbog for Energi
  1. Energiuddannelser og organisering

  2. Ressourcer

  3. Semestrenes styring

  4. Projektarbejde

  5. Internationalisering
     

1. Energiuddannelser og organisering

1.1 Studienævn for Energi

Studienævn for Energi er et politisk valgt organ, som har ansvaret for drift og udvikling af:

Bacheloruddannelsen i energi (Aalborg) (1.-6. semester) med specialiseringer inden for:

  • Elektrisk energiteknik
  • Mekatronik
  • Termisk energiteknik

Diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik (Aalborg) (1.-7. semester) med specialiseringer inden for:

  • Elektrisk energiteknik
  • Mekatronik
  • Termisk energiteknik

Kandidatuddannelsen i energiteknik (Aalborg) (1.-4. semester) med specialiseringer inden for:

  • Brændselsceller og brintteknologi
  • Effektelektronik og elektriske drivsystemer
  • Elektriske anlæg og højspændingsteknik
  • Mekatronisk reguleringsteknik
  • Termisk energi og procesteknik
  • Vindmølleteknologi

Bacheloruddannelsen i energi (Esbjerg) (1.-6. semester) med specialiseringer inden for:

  • Dynamiske systemer
  • Termiske processer

Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (Esbjerg) (1.-6. semester)

Bacheloruddannelsen i anvendt industriel elektronik (Esbjerg) 1.-6. semester)

Kandidatuddannelsen i bæredygtig energiteknik (Esbjerg) (1.-4. semester) med specialiseringer inden for:

  • Forbrændingsteknik
  • Offshore energisystemer

Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esbjerg) (1.-4 semester)

Bachelor- og kandidatuddannelserne i energi og elektronik er placeret under School of Engineering and Science på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg. Uddannelserne styres i det daglige af Studienævn for Energi. Studienævnet består af 6 VIP'er - og 6 studerende, der repræsenterer ovenstående uddannelser bredt. Studienævnets medlemmer er valgt af hhv. VIP'erne inden for studienævnets område og de studerende efter reglerne for valg til de styrende organer ved universitetet. VIP-repræsentanterne er valgt for 3 år og de studerende for 1 år ad gangen. Studienævnet ledes af en studienævnsformand, der er valgt af studienævnet blandt dets medlemmer. Studienævnsformanden, der skal være en VIP-repræsentant, vælges for 3 år ad gangen.

1.1.1 Arbejdsområde

Studienævnet mødes regelmæssigt, normalt én gang om måneden. På studienævnets møder behandles forhold omkring uddannelsernes drift og udvikling. Emner kan omhandle politikker og principper for drift og udvikling af uddannelserne, revision af studieordninger, fordeling af ressourcer, samt behandling af semesterevalueringer og diverse ansøgninger. Studienævnet startede januar 2007 og har siden dets start arbejdet med udvikling af uddannelserne og etablering af retningsliner for udvikling og drift af uddannelserne, fx. for semesterevaluering og semesterplanlægning, med sigte på løbende at forbedre kvaliteten af uddannelserne i bred forstand.

1.1.2 Studienævnets sekretariat

Studienævnet har ansat en studienævnssekretær, Gitte Hageman Christensen, som varetager den daglige administration under ansvar af studienævnsformanden. Studienævnssekretæren forbereder behandlingen af sager i studienævnet, fører regnskab over nævnets ressourcer, og varetager enkeltsagsbehandling på de områder, hvor studienævnet har administrative retningslinjer for behandlingen. Studienævnssekretæren journaliserer alle sager. Ansøgninger og henvendelser til studienævnet skal derfor sendes til studienævnssekretæren.

1.2 Teknisk-administrativ assistance

1.2.1 Servicering

Institut for Energiteknik er forpligtet til at servicere uddannelserne med de fornødne undervisningsmaterialer, herunder instrumenter, udstyr og IT-faciliteter. Omfanget og procedurerne for denne servicering aftales igennem en løbende dialog imellem studienævnet og instituttet. Herved fastlægges målsætninger og politikker på området, som udmøntes konkret igennem de årlige budgetforhandlinger. Laboratoriebevillingerne skal fordeles på en sådan måde, at uddannelsernes specifikke behov bliver sikret. Målet for instituttets servicering af uddannelserne er, at skabe det bedst mulige studiemiljø og den bedst mulige kvalitet i uddannelserne. IT-serviceringen omfatter etablering af hard- og software til uddannelsernes drift. Også dette område skal funderes i politikker, der udformes i fællesskab imellem instituttet og studienævnet og udmøntes konkret igennem budgettet til hhv. netservicering, printer- og scannerservice osv. Nødvendigt software skal aftales og installeres forud for semesterstart. Målet for IT-serviceringen er ikke blot at løse problemerne når de opstår, men at forebygge at problemerne opstår.

1.2.2 Studiesekretærer

Studiesekretærerne er studienævnets "decentrale administrationskontor", og kan betragtes som et servicecenter for de studerende. Alle semestre har tilknyttet en studiesekretær, som løbende servicerer semestret, herunder udsendelse af skema, lokalereservation, og øvrigt materiale som er relevant for de studerende. Her forefindes også relevant materiale, såsom studieordninger, eksamensordninger, fællesbestemmelser m.m.

Studiesekretærerne orienterer løbende om relevante informationer og har generelt en rådgivende funktion over for de studerende.

I semesterforløbet har studiesekretærerne ansvar for at formidle oplysninger om eventuelle skemaændringer, kursusaflysninger mv. til de studerende samt berørte vejledere og kursusholdere.

1.2.3 Studiesekretærernes tilhørsforhold og placering

Energiuddannelserne i Aalborg

Første studieår

  • Mette Dyhrman Sørensen, Strandvejen 12-14, rum A205, tlf. 9940 9743, e-mail mdn@staff.aau.dk

Bacheloruddannelsen i energi

  • Lisbeth Holm Nørgaard, Pontoppidanstræde 111 rum 1.122, tlf. 9940 3311, e-mail lhn@et.aau.dk

Kandidatuddannelsen i energiteknik

  • Trine de Pont Nielsen, Pontoppidanstræde 111 rum 1.121, tlf. 9940 9277, e-mail tpn@et.aau.dk

Energi- og elektronikuddannelserne i Esbjerg

Første studieår

  • Margit Bang, Niels Bohrsvej 8 rum B304, tlf. 9940 7613, e-mail mb@staff.aau.dk

Bacheloruddannelsen i energi og elektronik

  • Britta M. Jensen, Niels Bohrsvej 8 rum B103, tlf. 9940 7693, e-mail bj@staff.aau.dk

Kandidatuddannelsen i bæredygtig energiteknik og elektronik

  • Britta M. Jensen, Niels Bohrsvej 8 rum B103, tlf. 9940 7693, e-mail bj@staff.aau.dk

1.2.4 Den decentrale studievejledning

Den decentrale studievejledning er den lokale, fagtilknyttede studentervejledning på Aalborg Universitet. Studievejlederen er selv studerende inden for fagområdet Energi og studievejlederens opgaver spænder over en bred vifte af informationsopgaver, der omfatter både kollektiv og individuel vejledning. Studievejlederen informerer og vejleder nuværende og potentielle studerende om uddannelserne under Studienævn for Energi mht. indhold, opbygning og studieform.

Dette kan ske både ved kollektivt arrangerede informationsmøder og ved de studerendes individuelle henvendelser til studievejlederen. Studievejlederen er også behjælpelig ved spørgsmål omkring fortolkning af studieordningerne, problemer med eksamener, samt evt. samarbejdsvanskeligheder mellem studerende og vejledere/kursusholdere. En anden vigtig funktion er hjælp til de studerende, der skal have udarbejdet studieplaner mv. i forbindelse med kurser/semestre, der ikke er bestået i første eller andet forsøg. Studievejlederen kan også vejlede i SU-spørgsmål,  boligsøgning, kontakt til andre universiteter mv.

Al individuel studievejledning sker anonymt, og studievejlederen har tavshedspligt efter de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen. Studievejlederen kender universitetets administrative opbygning og de øvrige rådgivningstilbud, der findes for de studerende. Derfor vil studievejlederen normalt kunne hjælpe den enkelte med at "finde vej" til de rette personer, der kan hjælpe i det konkrete tilfælde. Studienævnet opfordrer studievejlederen til at være aktiv i forhold til studienævnet og uddannelserne, herunder at deltage som fast observatør ved alle møder i studienævnet.

Studievejlederen kan kontaktes via tlf. 93 56 20 47 og 93 56 20 48 eller e-mail energy.sg@ses.aau.dk


2. Ressourcer

Studienævnets dispositioner er tilrettelagt med udgangspunkt i undervisningsnormerne fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

2.1 Modulsystem

Et semester består af 30 ECTS tilrettelagt undervisning, fordelt på kurser og projektarbejde. Et ECTS defineres som i alt 30 timers arbejdsbelastning for den studerende, der kan være fordelt på skemalagt undervisning i form af lektioner, opgaveregning, laboratorieøvelser, workshops og projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse.

Et semester består af 20 uger svarende til ca. 200 halvdage á 4 timer.

2.2 Normer for honorering af undervisning

Hovedprincipper

Der skal etableres det bedst mulige studiemiljø for de studerende og samtidig de bedst mulige arbejdsbetingelser for de ansatte. Dette sker med udgangspunkt i de tildelte ressourcer, som fordeles med baggrund i fakultetets normer. Det vil sige, at timebetalingen for kurser og vejledning beregnes ud fra nedenstående tabel og tilhørende noter.

Emne

Timer

Grundtakst for modul på 5 ECTS 140
Supplerende timer pr. studerende 1,5
Kursuseksamen og –reeksamen, lærer og censor hver pr. studerende 0,33
   
Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS point 0,97
Max. pr. gruppe 100
   
Projektcensur pr. studerende 2
Min. pr. gruppe 8
   
 Reeksamination i projektmodul pr. studerende (eksaminator) 0
 Maks. pr. gruppe 0
 Recensur i projektmodul pr. studerende 0
 Min. pr. gruppe 0
   
 Samlet til praktik og afgangsprojekt til diplomingeniører 30
   
 Semesterkoordinator på 1. år af bacheloruddannelsen 60
 Semesterkoordinering efter 1. år (3.-9. semester) 40
Semesterkoordinering på sidste semester af kandidatuddannelsen, hvis der finder koordining sted 25
   
Faglig bedømmelse af ansøgninger fra eksterne ansøgere. Pr. ekstern ansøger 0,33


Noter

Timer til eventuelle hjælpelærere skal afholdes inden for disse normer, der altså angiver det samlede timetal til alle undervisere.
Der opereres med en gentagelsestakst på 50 % ved afholdelse af samme kursusmodul for flere hold i samme semester. Taksten benyttes også, når egentlig gentagelse erstattes af videotransmission.

For helt små hold rekvireres ikke nødvendigvis alle kursusmoduler; nogle kan afholdes som en del af projektmodulet (hvis antal ECTS forøges tilsvarende). Det enkelte studieråd diskuterer den holdstørrelse, hvor dette kommer på tale.

Den angivne semesterkoordinering er faglig koordinering for især projekterne. Skemalægning, kontakt til gæstelærere, eksamen osv. er sekretariatsopgaver. For kursusmodulernes vedkommende i samarbejde med den kursusansvarlige underviser.

Der udbydes ikke kurser på et semester med mindre end 4 studerende.

2.2.1 Vejledning af gæstestuderende der kun laver projekt

Der rekvireres vejledningstimer efter ovenstående tabel i henhold til omfanget af projektet i ECTS. Normalt gælder, at omfanget af projekterne for gæstestuderende, der kun laver projekt, i så fald er 20 ECTS på 5. og 6. semester på bacheloruddannelsen samt 1. og 2. semester på kandidatuddannelsen, og 30 ECTS på 3. og 4. semester på kandidatuddannelsen. Fordeling af vejledertimer mellem vejledere varetages af Institut for Energiteknik eller andre relevante institutter. Institut for Energiteknik, eller andre relevante institutter, aflægger regnskab over for School of Enginering and Science efter afslutning af semesteret.

2.2.2 Honorering af fagkoordinatorer

Fagkoordinatorerne, der sørger for meritering af udenlandske studerende, tildeles 0,33 time per evalueret ansøgning, uanset om den studerende optages eller ej. Timerne tildeles ud fra indmeldte antal varetagne ansøgninger.

2.3 Ressourcer til de enkelte semestre

2.3.1 Gæsteforelæsninger

Der er afsat midler til 2 gæsteforelæsninger pr. semester.

Planlægningsgruppen skal selv planlægge emner for disse gæsteforelæsninger og stå for annoncering og lokalereservation. Hvis gæsteforelæsningen skønnes at have bred interesse for flere semestre, henstiller studienævnet at denne gæsteforelæsning placeres en onsdag eftermiddag.

2.3.2 Udgifter til projektarbejde og ekskursioner

Der kan bevilliges 200 kr. pr. studerende pr. semester til ekskursioner mv. i forbindelse med projektarbejdet eller studiet. Øvrige udgifter til ekskursioner mv. må de studerende selv afholde.

3. Semestrenes styring

3.1 Semesterstyringens formål

De enkelte semestres indhold og forløb tilrettelægges af en planlægningsgruppe forud for semestrets afholdelse, på baggrund af tidligere erfaringer. Når semestret er afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet og denne erfaringsopsamling bliver gemt til brug for planlægningen af det tilsvarende semester året efter. Denne proces er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelserne i et samspil mellem vejledere, kursusholdere og studerende.

Til styring af det enkelte semester udpeges en VIP-repræsentant som semesterkoordinator og en studerende som studenterkoordinator. Studenterkoordinatoren har en vigtig rolle i forbindelse med evaluering af de enkelte kurser. Studenterkoordinatoren kan altid søge råd og vejledning hos studienævnsformanden omkring problemer, som ikke kan løses umiddelbart.

Studienævnet lægger vægt på at eventuelle praktiske problemer omkring kursusafholdelse, gruppeorganisering mv. så vidt muligt løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semesterets forløb, indhold, projektarbejde mv. ifølge sagens natur først kan ske hen imod semestrets afslutning. Dette betyder, at semesterkoordinatoren sammen med studenterkoordinatoren får en aktiv rolle undervejs i semesterforløbet.

Semesterstyringsprocessen er udfærdiget i overensstemmelse med Håndbog i kvalitetsstyring på Aalborg Universitet, og er beskrevet under punkterne Planlægning af semestret, Afholdelse af semestret og Evaluering af semesteret. Under disse overskrifter findes studienævnets retningslinjer og normer for de pågældende aktiviteter.

3.1.1 Semesterkoordinatorernes opgaver

Semesterkoordinatoren er den centrale ansvarlige person for semesteret og over for studienævnsformanden med hensyn til planlægning, afholdelse og løbende evaluering af semesteret. Det betyder, at semesterkoordinatoren skal være aktiv i alle faser i semesterforløbet, herunder løse eventuelle problemer ift. semesterets afholdelse. Valget af semesterkoordinator godkendes af studienævnet efter indstilling fra Institut for Energiteknik eller andre relevante institutter.

3.1.2. Studenterkoordinatorens opgaver

Studenterkoordinatoren har primært en informerende og koordinerende rolle over for de øvrige studerende. Studenterkoordinatoren vælges blandt de studerende på semestret.

Styringen af det enkelte semester er således semesterkoordinatorens ansvar over for studienævnsformanden. Denne rolle udøves med hjælp fra studenterkoordinatoren, som har en informerende og koordinerende rolle over for de øvrige studerende.

3.2 Planlægning af semesteret

De enkelte semestre på uddannelserne ved Studienævn for Energi planlægges 1-2 måneder forud for semesterstart i henhold til det opstillede årshjul for School of Engineering and Science. School of Engineering and Science rekvirerer timer til semesterkoordinatorer ved Institut for Energiteknik eller andre relevante institutter. Semesterkoordinatorerne tager initiativet til dannelsen af planlægningsgrupperne. Planlægningsmøderne er et meget vigtigt element til at opnå kvalitet i forberedelserne. Det er vigtigt, at der skabes en konsensus, som alle involverede er forpligtet til at følge. Denne konsensus skal kommunikeres videre til de studerende ifm. semesterstarten og kurserne. Planlægningsfasen skal være færdig ved semesterstart.

3.2.1 Planlægningsgruppens medlemmer

Planlægningsgruppen består af både semesterkoordinatoren, vejledere og kursusholdere på det kommende semester. Studerende for det kommende semester kan deltage i planlægningsfasen. Vejlederne og kursusholderne udpeges af sektionerne, de studerende udpeges af studerende, og semesterkoordinatoren udpeges af Institut for Energiteknik eller andre relevante institutter.

3.2.2 Planlægningsgruppens opgaver

Planlægningsgruppens opgaver og kompetencer er:

  • at tilrettelægge det forestående semester indholdsmæssigt og sammensætte et kursusforløb. Det betyder, at planlægningsgruppen skal gennemgå og evt. revidere kursusbeskrivelser inden for studieordningens rammer og inden for de tildelte timeressourcer. Skemaet sammensættes sådan, at onsdag eftermiddag forsøges friholdt for kursusundervisning. Endvidere skal planlægningsgruppen tage stilling til placering af ikke skemalagte moduler
  • at udarbejde forslag til evt. revision af studieordningen med tilhørende kursusbeskrivelser og fremsende denne til godkendelse i studienævnet
  • at tage stilling til evt. ønskede gæsteforelæsninger og ekskursioner inden for de af studienævnet udmeldte økonomiske rammer til disse formål. Hvis der er basis for en egentlig studierejse, kan planlægningsgruppen søge om økonomisk støtte ved at fremsende en skriftlig ansøgning herom til studienævnet.

Som baggrundsmateriale for planlægningsgruppens arbejde, udsender studienævnet den eksisterende studieordning for det pågældende semester, semesterevalueringen fra foregående semester, og evt. andet materiale som er relevant for semesterplanlægningen.

Når semesterplanlægningen er afsluttet, opløses planlægningsgruppen, men medlemmerne overgår normalt til en styringsgruppe, der sammen med semesterkoordinatoren og studenterkoordinatoren er ansvarlig for semestrets afholdelse.

3.2.3 Tidsfrister

Planlægningen af semestrets indhold og anvendelse af de tildelte ressourcer sker efter følgende tidsfrister:

School of Engineering and Science vedtager i samarbejde med studienævnet en samlet ressourcefordeling, som danner rammerne for undervisningen på de enkelte semestre. Denne fordeling finder sted i hhv. april og september.

På denne baggrund rekvirerer School of Engineering and Science undervisning i Institut for Energiteknik og andre relevante institutter, der ud fra rekvisitionen finder koordinatorer, vejledere og kursusholdere for de enkelte semestre, der her ud fra kan danne planlægningsgrupperne for de pågældende semestre. Rekvisitionerne udsendes i oktober for forårssemestrenes vedkommende, og maj for efterårssemestrene.

Hvis planlægningsgrupperne har forslag til revision af kursusbeskrivelser fremsendes forslaget til godkendelse i studienævnet. Tidsfrist for fremsendelse er den 1. november for efterårssemestrene og den 1. april for forårssemestrene.

Sektionerne/faggrupperne udmønter rekvisitionen ved "at sætte hoveder på" den planlagte kursusaktivitet og vejledning, dvs. konkretiserer ressourceanvendelsen. Dette melder faggrupperne tilbage til institutterne, sammen med anmodning om ansættelse af undervisningsassistenter til afholdelse af kurser eller vejledning, som ikke kan dækkes af faggrupperne. Tilbagemeldingen skal finde sted senest i slutningen af november for forårssemestrene og senest i slutningen af maj for efterårssemestrene.

Efter semesterets afholdelse fremsender Institut for Energiteknik og andre involverede institutter et regnskab til School of Engineering and Science. School of Engineering and Science og institutterne kan herefter færdiggøre det endelige regnskab.

Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring tilrettelæggelse og afholdelse af semesteret, og studielederen kan også selv vælge at gribe ind.

3.3 Afholdelse af semesteret

3.3.1 Semesteropstart

Semesterkoordinatoren præsenterer semesterets tema for de studerende og sætter semestret. Semesterkoordinatoren skal forpligtes til at gennemgå konteksten - intentionerne, hensigterne og målene. Hvad skal de studerende lære på dette semester, og hvordan hænger det sammen med, hvad de tidligere har lært, og senere skal lære? Status, hvor står vi nu, og hvor står vi når dette semester er bestået?

Semesterkoordinatoren præsenterer endvidere kursusrækken og sætter kurserne i relation til resten af uddannelsen, dvs. hvordan kurserne supplerer og passer ind i sammenhængen.

På 3. semester bacheloruddannelsen inddrager semesterkoordinatoren et oplæg om hvilke samarbejdsmetoder, de studerende har lært på Første Studieår og om forskellene mellem Første Studieår og 3. semester. På 1. semester bacheloruddannelsen samt på INTRO semestret på kandidatuddannelserne inddrager semesterkoordinatoren endvidere en introduktion til den undervisnings- og evalueringskultur, som er gældende på studiet, herunder også hvilke krav og forventninger, der stilles til de studerende.

Semesterkoordinatoren er også ansvarlig for at fortælle om studienævnets kvalitetssikringsmetode, herunder opfordre de studerende til at deltage aktivt i semestergruppemøderne samt i evalueringen af semestret via SurveyXact, og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt med denne feedback.

I løbet af semesteret skal semesterkoordinatoren og studenterkoordinatoren løbende påse, at semesteret forløber som planlagt, og efter studienævnets anvisninger.

I forbindelse med semesterstart indkalder studienævnsformanden samtlige koordinatorer til et møde, hvor eventuelle problemer kan diskuteres, og hvor opgaver og ansvar kan præciseres.

3.3.2 Undervisning på semesteret

Kursusholderne skal være opmærksomme på de studerendes oplæg omkring "Den gode formidling i kursusundervisningen".

3.3.3 Løbende justeringer

Semesterkoordinatorerne er ansvarlige for at gribe ind, hvis der er forhold på semesteret, som ikke fungerer tilfredsstillende, fx. omkring afvikling af kursusaktiviteterne. Studienævnet lægger vægt på, at semesterkoordinatoren søger justeringer og problemer løst på en hurtig og smidig måde. Hvis der fortsat måtte være problemer skal studienævnsformanden inddrages.

3.3.4 Semestergruppemøder

Semestergruppemøder er et vigtigt redskab til monitorering af de enkelte uddannelseselementer i semestrene som grundlag for en samlet evaluering af semestret ved dets afslutning. Følgende anbefalinger for semestergruppemøder er opstillet af School of Engineering and Science:

  • I løbet af semestret afholdes 3 semestergruppemøder plus et opsummeringsmøde (på 3. semester kandidatuddannelsen holdes kun 2 plus et opsummeringsmøde).
  • Samtlige vejledere samt kursusholdere samt mindst én studerende fra hver gruppe (gerne alle) deltager i semestergruppemøderne
  • På semestergruppemøderne gøres status over semesterforløbet, dvs. over de enkelte kurser og projekter men også semestret som helhed.
  • Forretningsordenen for forløb af semestergruppemøder og skabelon for udfærdigelse af referat kan ses på studienævnets hjemmeside Semesterevaluering
  • Der føres referat af semestergruppemøderne, og referatet sendes til studienævnet senest en uge efter mødets afholdelse. Referaterne udsendes også til studerende og undervisere og vejledere på semestret. Det skal fremgå af referaterne, hvem der var til stede på mødet, konklusioner på de enkelte punkter samt væsentlige synspunkter, der ikke er dækket af konklusionerne samt eventuelle anbefalinger til studienævnet
  • Såfremt der på mødet er fremkommet synspunkter eller ønsker, som studienævnet bør tage stilling til, skal studienævnsformanden for studienævnet straks efter mødet gøres opmærksom herpå
  • Kursusholdere og vejledere, der er forhindret i at deltage i semestergruppemødet, skal straks informeres om evt. synspunkter vedrørende den pågældendes undervisning mhp. omgående justering af kurset/vejledningen
  • Studienævnet gennemgår referaterne på det først kommende studienævnsmøde og foretager opfølgning umiddelbart herefter, hvis det er påkrævet.

3.4 Evaluering af semesteret

3.4.1 Formål med evaluering

Studerende, vejledere og kursusholdere har en fælles interesse i, at semestrene som helhed og undervisningen løbende udvikles og forbedres, og at tidligere erfaringer bruges i denne proces. Semesterevalueringer udgør et vigtigt grundlag for studienævnets arbejde omkring sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Vejledere og undervisere bruger ligeledes semesterevalueringerne til løbende forbedringer og justeringer af kurser og vejledning. Samtidig bruges evalueringerne som baggrundsmateriale for planlægning af næste års semester.

Som studerende kan man ikke forvente at stå foran påbegyndelse af et fagligt spændende og veltilrettelagt semester, hvis man ikke har deltaget aktivt og konstruktivt i at evaluere det semester, man lige har afsluttet. Denne cirkelslutning omkring løbende forbedring af studiemiljøet og uddannelsens kvalitet er et fælles ansvar for studerende, undervisere og studienævn.

3.4.2 Den samlede semesterevaluering består af følgende dele:

Semesterevaluering via SurveyXact

Semesterevalueringen via SurveyXact foregår efter følgende princip:

Udsendelse af skemaer

  • Spørgeskemaer sendes til samtlige studerende fra School of Engineering and Science.
  • Skemaet udsendes via e-mail og udsendelsen sker senest 1. december for efterårssemestret og 1. maj for forårssemestret
  • De studerende gøres opmærksom på, at de kan aflevere anonym besvarelse (i særlige tilfælde vil respondenterne dog kunne spores af skolelederen).

Procedure for behandling af data

  • Studienævnet modtager SurveyXact-tilbagemeldingerne i form af links til resultaterne
  • SurveyXact resultaterne lægges på skolens hjemmeside, efter at personfølsomme oplysninger er frasorteret.

Semesterevaluering på baggrund af semestergruppemøderne og SurveyXact tilbagemeldingerne

  • På det sidste semestergruppemøde for semestret udarbejdes en samlet semesterevaluering
  • Den samlede semesterevaluering udarbejdes med udgangspunkt i semestergruppereferaterne og SurveyXact-tilbagemeldingerne
  • Semesterevalueringen skal have form af en konklusion/handlingsplan med anbefalinger til studienævnet og til semestergruppen/planlægningsgruppen for det følgende semester
  • Semesterevalueringsrapporten sendes til studienævnet, som behandler denne senest på andet møde efter modtagelsen. Fortrolige oplysninger behandles på et lukket møde
  • Konklusionen/handlingsplanen (den samlede semesterevaluering) offentliggøres på Skolens hjemmeside, dog først efter at personfølsomme oplysninger er fjernet
  • Studienævnet sender semesterevalueringen til skolen.

Skabelon for udfærdigelse af den samlede semesterevalueringsrapport/opsummeringsrapport kan ses på studienævnets hjemmeside Semesterevaluering

De studerende opfordres endvidere til at komme med forslag til årets underviser (begrundet).

Procedure for opfølgning på data

  • Studienævnet behandler undersøgelsens resultater og tager aktion ved forhold i undersøgelsen, der viser, at ændringer/forbedringer er nødvendige
  • Studienævnet orienterer koordinatorer for semestrene senest 2 måneder før semesterstart om studienævnets afgørelser i forhold til semesterevalueringen.

4. Projektarbejde

Projektarbejdet afsluttes normalt med, at projektgruppen afleverer en projektrapport, som dokumenterer den indsigt og de færdigheder, som gruppen har opnået ved at bearbejde faglige problemstillinger på det pågældende semester. Denne projektrapport danner udgangspunktet for en evaluering, som afholdes i henhold til reglerne i Eksamensordningen (tillæg til Fællesbestemmelserne).

4.1 Vejledere

Grupper, der er indskrevet til et semesterforløb, har krav på vejledning. Vejledertildelingen sker på baggrund af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets undervisningsnormer.

4.1.1 Vejlederens rolle

Projektvejledningen foregår gennem en dialog mellem projektgruppen og vejlederen, og gennem vejlederens mundtlige kommentering af arbejdsblade. Et vejledningsforløbs succes er således afhængig af begge parters engagement og forventninger. Projektgruppen bør derfor ved projektstarten, sammen med vejlederen diskutere, hvordan vejledningen skal foregå. Herunder bør vejlederen oplyse, hvor mange ressourcer han/hun har til rådighed for vejledningen.

Det er projektgruppens eget ansvar at udnytte vejlederressourcen hensigtsmæssigt. Projektgruppen bør derfor udarbejde en dagsorden for vejledermøderne, eller på anden måde gøre det klart for vejlederen, hvad gruppen ønsker at få vejledning i, og hvor gruppen mener at problemerne ligger. Vejlederen kan dermed målrette vejledningsindsatsen, frem for at skulle "gætte" hvad det er gruppen har brug for.

Den enkelte studerende har ansvaret for egen læring, herunder at projektrapportens indhold er af tilstrækkelig kvalitet, og at den afleveres til tiden. Projektvejledningen tager sigte på at støtte og vejlede de studerende i denne læringsproces. Dette betyder, at en vejleder løbende bør tage stilling til de studerendes projektarbejde ved at give konstruktiv kritik hertil. Vejlederen kan også komme med forslag eller ideer til metoder og teorier mv., men det er ikke vejlederens opgave at "styre" projektarbejdet og udvælge teorier og metoder, for de studerende eller at "sige god for" konkrete arbejdsblade i forhold til studieordningens krav.

Da vejlederen alene har en vejledende funktion, og da den studerende er ansvarlig for egen læring, er det op til den enkelte studerende, i hvilket omfang vejlederens ideer og råd følges.

4.2 Prøver

Reglerne for tilmelding og afholdelse af prøver findes i Eksamensordningen for ingeniøruddannelserne. Herudover har studienævnet vedtaget særlige retningslinier for dispensation til et fjerde eksamensforsøg. Se nedenfor.

4.2.1 Retningslinjer for 4. og 5. gangs dispensation

Studienævnet har vedtaget retningslinier, som skal følges ved behandling af ansøgning om dispensation til en 4. og 5. gangs evaluering. Dette er for at tydeliggøre, at tildeling af et yderligere. evalueringsforsøg kun sker i særlige tilfælde, og derfor bør denne mulighed ikke automatisk indgå i de studerendes evalueringsovervejelser.

Studienævnets retningslinjer er

  • Studerende, der ikke består projektenheds- eller kursusprøver ved 2. forsøg anbefales at henvende sig til den decentrale studievejleder, hvor de vil modtage hjælp til udarbejdelse af en handlingsplan, som sigter imod at eksamen kan bestås ved 3. forsøg.
  • Kun hvis man har gjort dette, kan man gøre sig håb om evt. at få dispensation til et 4. og 5. forsøg, hvis man alligevel ikke består i 3. forsøg.

Studievejledningen er også behjælpelig i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til studienævnet om 4. og 5. gangs dispensation. Studienævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at den studerende har fulgt den fastlagte handlingsplan, som vedlægges ansøgningen. Herudover kan der naturligvis også opnås 5. gangs dispensation, når der foreligger særlige "usædvanlige forhold" fx. af helbredsmæssig eller familiemæssig karakter.

5. Internationalisering

Studienævnet lægger vægt på, at de studerende har mulighed for at følge et relevant studieforløb på universiteter i udlandet, ligesom studienævnet gerne vil tiltrække udenlandske studerende til at følge studieaktiviteter under Energi. Studienævnet har derfor etableret en række formelle udvekslingsaftaler med udvalgte udenlandske universiteter. Disse aftaler indebærer også et forskningsmæssigt samarbejde.

5.1 Principper for godkendelse af udlandsophold

En studerende kan vælge at rejse til udlandet og følge andre studieforløb. Hvis et udlandsophold skal kunne erstatte dele af den studerendes uddannelse under studienævnet, skal studienævnet godkende opholdet og derved give "meritoverførsel". Studienævnet godkender dermed, at udlandsopholdet kan erstatte dele af det normale studieforløb for den pågældende uddannelse. En studerende kan maksimalt få meritoverførsel for 2 semestre. Det normale er, at de studerende vælger 3. semester på kandidatuddannelsen til et sådant udlandsophold.

5.1.1 Forhold som skal afklares inden udrejse

Den studerende følger den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, deltager i eksaminerne, og får karakterer efter uddannelsesinstitutionens egne normer og karakterskalaer. Disse karakterer bliver overført på eksamensbeviset fra Aalborg Universitet.

Den studerende, skal inden 1/3 udfylde ansøgningsskemaet Application for Credit Transfer og sende ansøgningen til studienævnet. Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgerens navn, adresse, cpr.nr.
  • En plan over hvilke kurser, ansøgeren vil følge under opholdet. Der skal udfærdiges en prioriteret liste med 60 ECTS.
  • Informationsmateriale, der beskriver ovennævnte kursers indhold, form og varighed på et niveau, der giver studienævnet og fagkyndige mulighed for at tage stilling til, om kurserne kan erstatte kurserne på ansøgerens uddannelse ved Aalborg Universitet.
  • En godkendelse fra en fagkyndig AAU-ansat adjunkt/lektor/professor med tilknytning til studienævnet. I denne godkendelse skal der tages stilling til, om det faglige indhold i den udenlandske institutions kurser er tilstrækkelige til at anbefale en meritoverførsel.

Ansøgningen behandles i studienævnet, og forhåndsmerit skal være bevilliget inden udrejse. Bemærk i øvrigt, at udlandsophold kan få betydning for udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte. Derfor kan det være en god idé at kontakte Den decentrale studievejledning under studienævnet, og universitetets SU-kontor i forbindelse med planlægningen.

Semestret registreres som bestået (meriteres) efter fremsendelse til studienævnet via fagkoordinatoren af bevis for beståede eksamener for semestret på andet universitet (30 ECTS) eller det aftalte antal kurser. Ansøgningsskemaet Application for Credit Transfer skal udfyldes i den forbindelse.

Det kan i praksis tage lang tid at indhente de nødvendige oplysninger. Derfor opfordrer studienævnet studerende til at gå i gang i god til, da frist for indlevering af ansøgninger om meritoverførsel af uddannelsesophold er d. 1/3. Se yderliger oplysninger i Moodle.